Wupti, så røg der lige en uge! Det er jo helt vildt hvor meget, man skal nå i mellem Jul
og Nytår. Jeg har bestået julemad-eksamen, afholdt en lille julefrokost, fejret
forellernes 70 års fødselsdag og deltaget i min først blogger-event. Nu står den
på madlavning til i aften. 2017 har budt på mange spændende ufordringer og det
har været en fantastisk rejse. Jeg har kun et nytårsforsæt og det er at få set familien og
venner noget mere i 2018. Tak
for at i kigger/læser med. Jeg ønsker Jer alle et fantastisk lykkebringende og
godt Nytår.
Sunday 31 December 2017
Sunday 24 December 2017
24. December #Alexander McQueen
24.
december, Alexander McQueen er for mig en af de største designere i
nyere tid. Han var en håndværker, magiker og selvfølgelig en vildt dygtig
designer. Trist at han ikke er her mere. Nu er det Sarah Burton, som står bag
mærket. Pyha jeg kom i mål med mine 24 illustrationer og små historie om designer
der inspirerer mig. I ønskes alle en glædelig jul.
Saturday 23 December 2017
23. December #Barbara I Gongini
23.
december, Barbara I Gongini er en fuldstændig kompromisløs designer. Hendes
design lefler ikke for bredden og det er ikke lige til at gennemskue, før man
har prøvet det. Vi er igen over i det sort avant-garde-univers, baggy bukser,
rå kanter og huller, oftest i bæredygtige materialer. Glædelig lillejuleaften.
Friday 22 December 2017
22. December #Off-White
22.
december, Off-White endnu et brand, der kom til verden i 2014. Det er DJ´en og
designeren Virgil Abloh, der står bag Off-White. Ligesom Vetements er det et
brand, der levere high end street-fashion. Jeg er tosset med især deres tasker,
hvor remmen mest af alt minder om en af dem, man bruger til at vikle rundt om
din kuffert, når du har overloadet den med shopping fra London.
Thursday 21 December 2017
21. December #Vetements
21.
december, Vetements skal udtales vet-MAHN. Da de viste deres første kollektion
tilbage i efteråret 2014, gik der ikke lang tid før, deres tøj var at spotte i
Vogue og på diverse street style stjerner. De leger blandt andet med hættetrøjer
i nye silhuetter, bruger eksklusive materialer, stilen er meget lige til og let
tilgængelig. Udover det er Demna Gvasalia, der står bag kollektionerne, vides
det ikke hvem, de andre designer i kollektivet er. Jeg er ret vild med deres
oversize hættetrøjer og det samarbejde de har haft i løbet af året, med blandet
andet Reebok og dr. Martens.
Wednesday 20 December 2017
20. December #Céline
20.
december, der er langt fra det Céline vi kender i dag og til den gang mærket
starter ud i 1945 som et børneskomærke. I dag er det et af de eneste brands,
der ikke kan købes online, hvis lige man ser bort fra deres solbriller. De sidste 10
år er det Phoebe Philo, der har stået for den ene hænderne-over-hovedet-kollektion
efter den anden. Nu er det spændende, hvem der skal overtage Philos rolle efter
hendes exit i det kommende år.
Tuesday 19 December 2017
19. December #Ivan Grundahl
19.
december, Ivan Grundahl er uden tvivl en af de største designere vi har haft i
Danmark. Da han åbnede sin butik tilbage i starten af 70´erne, var stilen en
stor nederdel, en blazer med den perfekte pasform og et bredt bælte i taljen. Senere
hen blev Ivan Grundahl inspireret af Yohji Yamamoto og Commes des Garcons.
Tøjet fik rå kanter og huller og bliver mere punket. Hans farveskala er som
oftest sort, sort, sort, lidt hvidt og et dryp af rødt eller blåt. Han er for
mig den designer, der har formået at holde mest fast i sin dna og ikke lade sig
påvirke af modes mange luner. Selvom han desværre gik bort i 2016 føres hans
brand videre.
Monday 18 December 2017
18. december #Vivienne Westwood
18.
december, Vivienne Westwood. Ingen julekalender uden the grandmother of fashion, hun har altid hentet sin inspiration i punk-rock-verden. Jeg er ved at læse hendes
biografi. Her er åbningsscenen sat i Paris, hvor man følger dagene/timerne op
til et show. Der er ikke rigtig noget, der er færdigt og modellerne er heller
ikke booket. Alt virker som om, det er kaos og Vivienne Westwood er nærmest
vågne i 36 timer i træk. Jeg er overbevist om, at ikke ret meget er
forudsigeligt i hendes selskab.
Sunday 17 December 2017
17. december #Valentino
17.
december, Valentino er for mig
huset, der er leveringsdygtig i ”røde-løber-outfits”. De står for lange
drømmende og flagrende kjoler. I 1960 åbner Valentino sit atelier på en af de
dyreste adresser på Via Condotti i Rom. I
2007 trækker Valentino sig tilbage, samme år kommer blandet andet Pierpaolo Picciolo
til Valentino. Han starter med at have ansvaret for accessories-linien og
skaber blandet andet rockstud-skoene, som er gået hen og blevet noget af en
klassiker.
Saturday 16 December 2017
16. December #Ann Demuelemeester
16.
december, Ann Demeulemeester , tror aldrig jeg får lært at udtale hendes
efternavn. Ann var en del af Antwerp 6 en gruppe af belgiske designer, som op gennem
80´erne stod bag kollektioner præget af dekonstruktion og avant –garde.
Friday 15 December 2017
15. December #Cecilie Bahnsen
15.
december. Cecilie Bahnsen modtog for nydelig Kronprinsparret stjernedryspris,
hvilket er fuldt ud fortjent. Hvis
det ikke var fordi, jeg skulle fedte med and juleaften, ville det havde været
den ultimative julekjole (hvis altså man lige havde vundet i Lotto)
Happy
Friday
Thursday 14 December 2017
14. December #Jil Sander
14.
december Jil Sander. Først var det Jil Sander selv, der stod bag husets design,
så var det ikke hende, og så var det hende igen. Herefter var Raf Simons lige
forbi et årstid eller to, så var hun selv lige tilbage igen. Nu er det Lucie og
Luke Meier, der står bag kollektionerne. For første gang i lang tid kan man
begynde at genkende huset dna. Misforstå mig ikke, Raf Simons gjorde det super
godt, da han var kreativeleder.
Wednesday 13 December 2017
13. december #Gareth Pugh
13.
december, Gareth Pugh laver de mest skulpturelle kreationer. Hans tøj er langt
fra funktionelt og praktisk anlagt for os cyklende-nordboer, men til gengæld
optræder bland andet Lady Gaga og Beyoncé gerne i hans designes.
Tuesday 12 December 2017
12. December #Junya Watanabe
12. december, Junya Watanabe er endnu en af de japanske designer, jeg finder
fascinerende. Efter han afsluttede sin designuddannelse, startede han i lære hos
Comme des Garcons. I 1983 viser han sit eget design ved Paris Fashion Week under navnet Junya Watanabe, Comme des Garcons. Sidenhen har han samarbejdet
med Convers, Puma og på ss18-kollektionen, har han samarbejdet med
det finske mærke Marimekko.
Monday 11 December 2017
11. December #Miu MIu
11. december og vi forsætter i det girly-univers. Miu Miu Prada´s lillesøster er opkaldt efter Miuccia Pradas kælenavn. For mig er det modehuset, som igen og igen frister med glimmersko og andre smuksakker til at
stikke potterne i. Jeg tænker også, at Miu Miu er det mærke, som i gennem tiden har haft flest
drømmesko på bloggens collager.
Sunday 10 December 2017
10. December #Molly Goddard
10.
december. Jeg er tosset med den unge britiske designer Molly Goddard. Hendes design har et perfekt mix af ”girlyness” vs punk. Hendes vilde
store tylkjoler er to-die-for. De første show var egentlig bare 20 af hendes
veninder, der var blevet klædt i hendes design, som så blev vist i en kirke i
London. Hun havde ikke drømt om, at hun ville sælger nogle af dem. Nu hænger
hendes tøj i Dover Street Marked og i butikker i Tokyo.
Saturday 9 December 2017
9. December #Yves Saint Laurent
9. december. Saint Laurent er et hus, der har gennemgået mange ændringer. Jeg
synes for eksempel der er langt fra den feminine udgave af smokingen og mondrian-kjolerne, som Yves Henri donat Mathieu Saint Laurent stod bag i 60´erne og 70´erne. Nu er
det Anthony Vaccarello som er kreativleder for huset. Det er ikke min stil,
men Yves Saint Laurent selv var klart en af de største designer i det
20. århundrede.
GemGemGemGem
Friday 8 December 2017
8.December #Chanel
8.
December, hvis der er en, der kan iscenesætte sine kollektioner, så er det Karl, når han fremviser hvad han har kreeret for Chanel. Deres show afholdes altid med den
vildeste scenografi eller i de mest fantastiske omgivelser. Der var heller ikke
sparet på noget, da Chanel´s Métiers d´Art blev vist i den smukke
Elbphilharmonie-bygning i Hamborg. Lækker musik og modeller klædt i den
klassiske Chanel-silhuet-uniform. Det er jo ikke fordi Karl Lagerfeld skaber revolutionerende
mode, men han er tro mod den arv Coco Chanel efterlod.
Thursday 7 December 2017
7. December #Martin Margiela
7. December. Ja, selvom Martin Margiela har forladt sit maison for for snart 8 år siden kører huset stadigvæk videre. Margiela var en del af 80´erne-avantgarde-bølgen og kraftigt inspireret af den japanske designer Rei Kawakubo, som stadig den dag i dag står bag Comme des Garcons. Margiela var blandt andet en af de designer der stod bag et opgør med den mere luksuøse del af modebranchen, med rå kanter, sømrum vendt med vrangen ud af og overdrevne lange ærmer. I dag er det John Galliano, der står bag det kreative udtryk hos Margiela, jeg ved ikke helt, om det er det perfekte match.
Wednesday 6 December 2017
6. december #Yohji Yamamoto
6. December Yohji Yamamoto en avant-gard-designer som går lige i hjertekuglen på mig. Jeg drømmer om at går på opdagelse i hans butik i Tokyo. Hans silhuetter er oversize draperet, spændende teksturer og farvevalget er oftest sort. For som han siger: Black is lazy and easy - but mysterious. But above all black says this: "I don’t bother you - don’t bother me"
Tuesday 5 December 2017
5. december #Stella McCartney
5. december. Stella McCartney er kompromisløst hvad angår hendes produktion af tøj, hvor hun ikke bruger hverken læder eller pels. Hun har sikkert skulle kæmpe lidt under sin fars skygge. Da hun i 1997 som næsten nyuddannet efterfølger Karl Lagerfeld for Chloé, bliver der visket lidt i krogene, at bare hun nu er lige så talentfuld som hendes far. Efter 4 år hos Chloé starter hun sit eget brand med Gucci-group i ryggen. Jeg beunder Stella McCartney for at holde fast i hendes måde at arbejde med mode på. Igår modtog hun en The British Fashion Council ærespris for at fokuser på dyrerettighed og og miljøvenlig tøjproduktion.
Monday 4 December 2017
4. december #Fendi
4. december, Fendi er et af de huse hvor alt er ved det gamle.
I 1925 åbner Adele og Edoardo Fendi en pels og læderbutik i Rom. I 1977 tilføre de en ready-to-wear kollektion. Karl Lagerfeld har været tilknyttede huset siden 1965 i samarbejde med Silvia Venturini Fendi tegner de huset kreativ retning.
Sunday 3 December 2017
3. december #Givenchy
3. december endnu et hus der har haft gang i stolelegen er, Givenchy. Riccardo Tisci forlod huset tidligere på året efter at havde siddet som kreativ leder i 12 år. Han har blandet andet smidt rottweiler og Disnye´s bambi på tasker og t-shirt og dermed givet hele Givenchy-universet lidt mere kant. Nu er det Clare Waight Keller der har taget over.
Saturday 2 December 2017
2. december #Christian Dior
2. december, i dag tager vi et andet modehus, som er i gang med en større udvikling. Christian Dior som fik deres første kvindelig kreativ leder i 70 år, italienske Maria Gracia Chiuri. Hun har allerede skabt en hele lille Dior-hær med hendes alpehuer, feminine kjoler og statement t-shirt.
Friday 1 December 2017
Happy Friday, 1. december #Balenciaga
Velkommen til d 1. december og til ladybugdenmarks julekalender. Vi starter ud med Balenciaga, som i den grad er kommet op i gear, efter Demna Gvasalia blev udnævnt til kreativ leder. Han har gjort Balenciaga street-smart med hans hættetrøjer og lange strømpestøvler. Han leger stadigvæk med silhuetterne og med masser af volume ligesom som selveste Cristóbal Balenciaga gjorde.
Happy Friday til alle.
Subscribe to:
Posts (Atom)